Stretch nåle er udviklet til strikket stof og stoffer med elastan.
Stretch Nålene har en mindre afrundet spids end jersey nålene. Samtidig er stretch nålene fladere end andre typer nåle med samme diameter, og har en mere udtalt fordybning i området over nålens øje. Samlet gør det at tråden glider nemmere under syningen, og at tråden lettere fanges af undertråden, så maskinen ikke springer sting over, når du syr.
En stretchnål anbefales, hvis du syr i materiale med høj elasticitet, fx lycra, og i strikket stof med elastan, og hvis du oplever problemer med at din symaskine springer sting over.
Hvis du, efter at have testet i dit stof, er i tvivl om du skal bruge jerseynål eller stretchnål, anbefaler Schmetz at du vælger stretch nålen.
Symaskinenåle fra Schmetz