Let, lærredsvævet bomuld med fint, organisk hulmønster. På syværkstedet synes vi at stoffet ved første blik minder om de smukke kjoler på P. S. Krøyers kvinder på stranden ved Skagen. Hulmønstret er rundhåndet spredt ud over stoffet, og minder i formen mest om leopardpletter, så det giver stoffets samlede udtryk et moderne tvist.
Stoffet er let, næsten gaze-agtigt i sit fald, og vil give fin kant til lette bluser og skjorter, men også bløde sommer bukser og nederdele. Vælg modeller hvor der ikke er træk på sømmene, da det delikate stof ellers risikerer at skride i sømmene. Vi glæder os til at se stoffet i syet op i Bella Blusens enkle model uden knapper, hvor stoffet vil give virkelig fin effekt i de fine pufærmer.
Bemærk at stoffet er ret gennemsigtigt, og kan fungere godt både med hvidt under sig, men også at du kan fremhæve mønsteret ved at bruge en mørkere farve under stoffet.
Sy med en ny nål, gerne microtex eller universalnål str. 70/10. Afslut dine sømme med zigzag eller overlock, eller giv dig selv den ultimative luksus og lav franske sømme, for at undgå at stofkanterne trevler.
*Farven vises efter bedste præcision, men vær opmærksom på at farvegengivelsen varierer på skærme.
Designer Deadstock