Sort, tætvævet viskose med jævnt fordelte lyse beige prikker. Ved første berøring, virker den relativt stiv og meget glat og skinnende i overfladen i forhold til hvad de fleste forbinder med viskose, men den er alligevel overraskende blød og med flot, bølgende fald, når stoffet får lov til at folde sig ud.
Stoffet er mest oplagt som foer i den mellemkraftige kvalitet til fx jakker og tætsiddende nederdele i kraftigere stoffer, men hvis du har lyst til et anderledes udtryk i dit tøj, vil det sagtens kunne syes op som en skjorte eller blive til en fed nederdel med vidde, gerne rundskåret, så stoffets fald rigtig kommer til udtryk.
Brug en ny Universalnål str 70/10
*Farven vises efter bedste præcision, men vær opmærksom på at farvegengivelsen varierer på skærme.
Designer Deadstock